Tilbagebetaling af Udlandsstudielån og SU-lån nemt forklaret

Udlandsstudielånet kører på samme præmisser som SU-lånet

First things first, udlandsstudielånet kan kun bruges til at betale differencen mellem beløbet du modtager i udlandsstipendium og studieafgiften (tuition fee) i udlandet. SU-lånet kan du tage oveni udlandsstudielånet selvom du er i udlandet, hvis studieopholdet lige skal forsødes en tand mere. Nu hvor vi har det på plads, kan vi gå videre med selve tilbagebetalingsreglerne.

Der er forskel på renterne på lånene afhængigt af om du er studerende eller dimitteret, en ting er dog sikkert, og det er at lånet forrentes fra den måned det bliver taget. Men hvad er forskellen på renterne på Udlandsstudie- og SU-lånet?

Satserne for dine renter

Dit udlandsstudie og/eller SU-lån forrentes med 4 procent om året fra den måned du får udbetalt det, til du afslutter din uddannelse. Herfra forrentes dit SU-lån rentesatsen fra diskontoen + 1 procent om året. Diskontoen er den rente som Nationalbanken sætter, og det er derfor Nationalbanken der bestemmer renten på dit SU-lån når du er færdig med at studere.

Diskontoen har været på 0 procent siden 2012 og derfor ligger renten for tilbagebetaling af SU-lån på 1 % efter endt uddannelse.

Hvornår kan jeg begynde at betale?

Du kan betale tilbage på dit SU-lån fra den dag du har fået det. De fleste betaler dog først tilbage et år efter at de har afsluttet deres uddannelse og har fået job. Du betaler typisk et fast beløb hver måned eller hver anden måned, men du kan også vælge betale et større beløb tilbage af dit lån på én gang.

Du betaler SU-lånet tilbage hos Udbetaling Danmark

Det er Udbetaling Danmark der står for inddragelsen af din studiegæld og det er til Udbetaling Danmark at du tilbagebetaler dit SU-lån. Udbetaling Danmark er en del af ATP-koncernen og det er på borger.dk at du kan finde oplysninger om dit lån. Herinde kan du både se hvor meget du skylder, din afdragsordning og hvor mange renter der er tilskrevet dit lån. Det er samtidig også her at du kan bede om udsættelse af din betaling.

Låneeksempel

Et eksempel på hvad et 12 måneders SU-lån koster:

Josefine vælger at tage SU-lån i 12 måneder som med den månedlige SU-lån rate på 3234 kr. (2021-tal) ender med et samlet lån på 38.808 kr. før renter.

Man har 7-15 år at tilbagebetale sit SU-lån tilbage på, afhængigt af hvor meget man skylder.

  • Rentetilskrivning under uddannelsen (12 måneder): 4%

  • Rentetilskrivning i månederne fra færdiguddannet i juni 2021 til januar 2023 hvor tilbagebetalingen begynder (17 måneder): 1%

  • Rentetilskrivning i tilbagebetalingsperioden på 7 år: 1%

Selvom perioden mellem juni 2021 hvor Josefine dimitterer frem til januar 2023 ikke er obligeret til at afdrage på lånet, tilskrives renten på 1% om året efter dimissionen stadigvæk.

Josefine har op til 7 år til at betale tilbage. Hvis Josefine følger tilbagebetalingsaftalen, skal hun hver anden måned i op til 7 år betale 1016 kr. tilbage på lånet. Josefine skal dermed i alt betale 42.688 kr. tilbage efter 7 år når lånet og renterne er lagt sammen.

Derfor ender lånet på de 38.808 kr. før renter med at koste 3880 kr i renter over en periode på 7 år. Det skal dog nævnes at renten havde været højere hvis hun tog lånet før 1 år inden dimission, da renten på SU-lånet er på årligt 4% når man er under uddannelse.

Udlandsstudielån

Differencen mellem udlandsstipendiet og studieafgiften er ikke en barriere.

Det tager kun 2min
klik her
glæder du dig?

Få skabeloner til Study Abroad her.

Vi lover ikke at spamme dig. Vi er ikke fans af spam. Læs vores privatlivspolitik her.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.