6 grunde til at tage på study abroad

Er du i tvivl om du skal læse et semester i udlandet? 🎓
Her får du 6 grunde til Study Abroad, der giver dig lyst til at pakke kufferten med det samme og vinke farvel og på gensyn til lækkert smørrebrød, dine dejlige venners sarkastiske jokes og fantastisk køkultur 🇩🇰 – selvfølgelig med hjælp fra dine vejledere her i Uniclub.

1) Det har aldrig været nemmere at finansiere dine studier i udlandet 💸

I dag har du flere muligheder for at finansiere dit drømmestudie i udlandet end nogensinde før. Som Study Abroad studerende har du mulighed for at:

⭐ tage din SU (udeboende sats) med. Derudover kan du ansøge om SU-lån, hvis du vil have ekstra mellem hænderne til eksempelvis eksplorerende weekendture, fornødne shoppingture og cafébesøg og andre oplevelser

💫 opnå et udlandsstipendium, der delvist eller helt kan dække din studieafgift. Det er skattefrit. Dækkes din studieafgift kun delvist, og står du og mangler det resterende beløb på kontoen, så frygt ej! Du kan tage et udlandsstudielån af det beløb du mangler

✨ søge legater fra private virksomheder og fonde. Jo større din indsats er, jo flere kroner kan du tage med dig på dit study abroad ophold. Spørger du pænt, så sender vi dig gerne en legatliste som er relevant for dig og en skabelon til den gode legatansøgning.

Lyder det godt? Det bliver bedre endnu. Faktisk er SU- og udlandsstudielån de billigste lån, du kan tage som studerende. Og for at runde af med et brag, så skal du først betale af på eventuelle lån den 1. januar i kalenderåret 1 år efter du er færdig med din uddannelse. Få mere at vide omkring finansiering.

2) Kvalitetsuddannelser som du kender herhjemme med et tvist 🏫

Dit studieophold i udlandet er lige så gældende, som var det i Danmark. Du opnår de samme ECTS-point som dine klassekammerater. Men din skolegang vil være anderledes på den bedst-tænkelige måde.

Undervisere og skolekammerater kommer fra hele verden og studiekulturen vil derfor være anderledes. Din tilgang til opgaver bliver udfordret, men du lærer at tilpasse dig og løse de problemer, der opstår. En god tilpasningsevne og problem-solving skills er typisk noget, virksomheder vægter højest hos kandidater, når der rekrutteres.

3) Kom tættere på en international karriere 🌐

Har du høje ambitioner om at arbejde i udlandet når du engang bliver færdiguddannet, så er det under dit study abroad ophold, du skal gribe chancen og connecte med relevante mennesker. Udforsk mulighederne på netop din destination og skab et internationalt netværk.

Snak med dine undervisere og vis engagement, så skal de nok linke dig op med de rette mennesker. Eller måske kender din klassekammerat én som kender én. Udnyt ressourcerne, der er for næsen af dig. Så er du godt på vej.

4) Nye venskaber og førstegangsforelskelser 🌹

Vi har for længst passeret Romantikken, men vi vil nu alligevel gerne romantisere dit kommende studieophold en smule. Et studieophold er nemlig ret romantisk. Tænk bare på alle de oplevelser, der venter dig og hvilke mennesker du vil møde. Nogle vil du have mere til fælles med end andre og lige pludselig er I venner for livet.

Du forventer sikkert i forvejen at blive forelsket i maden, kulturen og menneskerne, men det gør alle med turistbrillerne på også. Som studerende vil du forelske dig på en helt anden måde. Du kommer til at leve som en af de lokale, men med et anderledes perspektiv. Forelsk dig i det skæve træ du passerer på vej til skole, den lokale købmand, der altid har det, du mangler (bare ikke rugbrød) eller en kulturskik, du ville ønske også var dansk. Romantisk, ikke?

5) Bliv kultur-Lord og sprog-Wiz 🎯

Under dit studieophold vil du fordybe dig i kulturen og sproget. Du lærer at forstå kultur og lære andre om dansk kultur. Det gør dig bedre rustet til at kunne forstå andre kulturer fremover med en åbenhed, du ikke havde før.

Desuden har du en ekstraordinær mulighed for at udvikle dine sproglige kompetencer. I dit studieophold kommer du til at begå dig meget på engelsk i skoletiden, når du er sammen med venner, og når du udforsker lokalområdet. Som en bonus, kan du sideløbende lære spansk hvis du eksempelvis læser i Spanien eller Costa Rica.

6) Kunsten af at finde sig selv 🎨

Når du vælger at drage alene ud i verden og gå en ukendt tid i møde, har du allerede fået adskillige badges på ærmet. De er bevis på din selvstændighed, dit mod, din eventyrlyst og åbenhed. Alene det, at du tager afsted beviser rigtig meget. Du får gennem hele opholdet indhøstet flere badges, der gør dig til et bedre og merevidende menneske end den du var, inden du tog afsted.

Recap: Uforglemmelige oplevelser, selvrealisering og venner for livet 🥇

Et study abroad ophold i udlandet handler ikke kun om at få en stærk faglig profil, der gør dig mere attraktiv på arbejdsmarkedet. Det handler også om de mennesker, du vil møde og de aftryk de efterlader i dig, de eventyr du vil opleve solo og sammen med dine nye venner plus synsændrende lektier for livet. Det er hver en krone værd.

Uanset om vi har formået at overtale dig eller ej, så book et e-møde med os. Vil du høre om dine muligheder eller de mange andre grunde til at tage af sted? Du bestemmer, hvad vi skal snakke om og det er selvfølgelig gratis og uforpligtende. Er du overbevist og har du en destination i tankerne, så send din ansøgning afsted. Nye udfordringer og overraskelser venter dig derude. 🤙🏼

Destination

Hvis ikke nu, hvornår så?

Det tager kun 2min
klik her
glæder du dig?

Få skabeloner til Study Abroad her.

Vi lover ikke at spamme dig. Vi er ikke fans af spam. Læs vores privatlivspolitik her.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.