Uniclub destinationer: smag på kulturen vol. 2

Madkultur er så unikt at du kan skildre en hel kultur på baggrund af maden alene. Mad kan stille både din sult og din nysgerrighed på et lands fortid og folkefærd. Læs videre og smag på historien bag madkulturen i Uniclubs destinationer.


New Zealand – Maori hangi

I stedet for en ret, starter vi ud med en 2000 år gammel madlavningskultur. En kultur, som Polynesierne dengang bragte til New Zealand. Hangi er en slags underjordisk ovn med brandvarme sten i bunden. Maden graves ned i ovnen og langtidssteger i 3-4 timer. Dengang var det helt almindeligt at lave mad med Hangi. I dag gør man det kun til specielle begivenheder, fordi det tager en hel dag at forberede en hangi.

Du kan blandt andet smage en Maori hangi feast med alt godt fra havet eller fritgående lam sammen med kartofler og andet grønt med et hint af røg og jorden. Direkte fra New Zealands egen madkammer.

Schweiz – ostefondue

Er der noget bedre end smeltet ost? For Scweizerne er der næsten ikke noget, der slår friskbagt brød og en gryde fyldt med dyppeværdig ost. En gylden blanding af traditionelle schweiziske oste og oste fra alperne giver en luksuriøs og kompleks smag.

Ostefondue har sin oprindelse tilbage i det 18. århundrede som en måde hvorpå bondefamilierne kunne udnytte deres begrænsede fødevarer mest muligt.  Her ville familien skrabe rester af ost, brød og vin sammen til en lækker fondue anretning for hele familien. Ostefondue blev først anset for at være en traditionel schweizisk ret i 1930, af en osteunion – ja du læste rigtigt en OSTE-UNION, Schweizerische Käseunion.

Spanien – tortilla (tortilla de patatas)

Når du læser tortilla, får du sikkert færden af en lækker mexicansk madpandekage, du kan pakke kød, guac og salsa ind i. Men i Spanien er tortilla faktisk en omelet. Tortilla de patatas eller Tortilla kort sagt. En simpel ret baseret på æg, kartofler, løg, salt og olie. Den kan nydes både varmt og koldt og som hovedret med brød og salat. Mange kan også godt lide at skære tortillaen i terninger, lige til at snacke på.  

En spansk legende fortæller at tortillaen blev opfundet af en general fra den carlistiske hær under den spanske borgerkrig, som en nem og hurtig måde at stille carlistiske soldaternes sult på og samtidig give dem den næring de have brug for med de få forplejninger der var under krigen.

Sydkorea - kimchi

Kimchi er så koreansk som det overhovedet kan blive. Dog er der et lille kimchi-feud med de japanske naboer, som mener at Kimchi er japansk. Men der er ingen tvivl om, at koreanerne har mestret kimchi-kunsten og har rekordindtaget det i årevis. Kimchi er en side-dish, som koreanere kan spise med alt – bogstaveligt talt. Kimchi er så populært, at det endda er en almindelig pizza topping i Korea.
Kimchi er fermenteret grøntsager, som hovedsageligt består af kinakål og radise. Denne røde fermentationsmasse får både sin farve og sin smag fra en pasta baseret på chilipulver, hvidløg, ingefær, rød peber og sukker. Det er en sand staple food med et naturligt højt indhold af mælkesyrebakterier.

Kimchi er over 3000 år gammelt og fermentation var dengang en metode som koreanerne brugte til at konservere deres mad til den hårde vinter, hvor maden var knap.

Tjekkiet - trdelník

Trdelník er en super populær og lækker street kage. Denne søde sag er et varemærke tilhørende Tjekkiet, selvom den findes i hele Østeuropa. Især på gaderne i Prag og andre populære tjekkiske byer, kan du dufte dig frem til kagerne. Den møtrik-formet kage vikles rundt om en pind af træ eller metal, stegt over åben flamme til den er gylden og serveres varm og drysset godt til med kanel, sukker og nødder - den traditionelle trdelník. I dag er der mange kreative bøjninger på denne dessert.

En gammel skrøne siger at desserten blev opfundet af en ungarsk general, som introducerede den til Tjekkiet i det 18. århundrede. En anden skrøne siger at det var en transsylvansk opfindelse. Uanset hvad skrønerne siger, så har Tjekkiet fuldt ejerskab over trdelníkken.

Tyskland - saltkringlen

Tyskland er kendt for mange forskellige retter og især kødretter som schnitzel, bratwurst, schweinshaxe osv., men der er faktisk en spise, som er helt speciel for tyskerne. Det er nemlig den klassiske saltkringle - et sandt tysk symbol. Dette bagværk er at finde overalt i Tyskland. Især i München, hvor det er spist på næsten alle tidspunkter af dagen og specielt til morgenmad med weißwurst (hvide pølser) og sød sennep.

Kringlen anses for at være et symbol for lykke, velstand og spirituel opfyldelse. Derfor blev saltkringler i gamle dage delt ud til de fattige, ikke kun som essentiel næring, men også for at give dem håb om bedre dage forude.

USA – doughnuts/donuts

I USA er madkulturen meget bred. Med landets mange immigranter fra hele verden, er landet blevet beriget med alverdens madkulturer. Men skulle man tilegne noget som værende ’amerikansk’ så ville donuts være et ret godt bud. Dybstegte kager, stammer egentlig fra Europa med rødder fra Mellemøsten, og blev introduceret til USA af en hollandsk immigrant – men donuts er alligevel så amerikansk som det kunne blive.

Gennem årene indtog donutten hele USA og er blevet en favorit blandt amerikanere, ikke kun som en klassisk spise for politibetjente eller Springsfields Homer. Donuts blev i sin tid så udbredt og elsket at det endda blev serveret til amerikanske soldater under 2. verdenskrig af såkaldte Doughnut Dollies, kvinder der gik rundt med fade fulde af donuts.

Hvilken kultur skal du smage? Har du endnu ikke læst Smag på Kulturen vol. 1, så kan du læse den her.

Få din egen smag for kulturen.

Her præsenterer vi unikke madkulturer, der lægger op til ekstraordinære oplevelser og minder til dit studieophold.

Det tager kun 2min
klik her
glæder du dig?

Få skabeloner til Study Abroad her.

Vi lover ikke at spamme dig. Vi er ikke fans af spam. Læs vores privatlivspolitik her.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.