Vejen til studievisum: New Zealand

Drømmen om udendørsaktiviteter i massevis uden at gå på kompromis med udsigten af skyskrabere kan realiseres i New Zealand. Man skal blot lige huske at få fingrene i et studievisum, hvis man er i New Zealand i mere end 3 måneder.

Det er heldigvis nemmere end man lige går og tror, især med denne guide som du så fint er i gang med at læse.

For at komme i betragtning til et studentervisum i New Zealand skal du være optaget på et universitet eller en skole, og du skal møde en række krav. Du skal være en egentlig studerende med tilstrækkelig baggrund og sprogkundskaber.

Kort sagt, hvis dit studie varer minimum 3 måneder i New Zealand, skal du søge om et visum for studerende. Er man i New Zealand i under 3 måneder kan man nøjes med at tage afsted på en NZeTA (New Zealand Electronic Travel Authority). Det bekvemmelige ved et New Zealandsk studievisum er, at det kan søges online her. For at søge er det vigtigt at vide at:

  • Du skal dokumentere, at du har et finansielt grundlag for at kunne betale din tuition fee og leveomkostninger i NZ ($15.000)

  • Du skal være optaget på universitetet i New Zealand

  • Visumgebyret er $330 og kan betales med kreditkort

  • Du skal vedlægge dit pas til ansøgningen

  • En kopi af din flybillet hjem, eller bevis for at du har nok penge til at købe en hjembillet.

For at sikre, at du får dit pas tilbage igen, anbefaler ambassaden, at du sender passet gennem en troværdig post- eller kurerservice. Behandlingstiden er på ca. to uger. Processen for at blive godkendt til at flytte til New Zealand som studerende er tidskrævende. Det er derfor en god idé at være ude i god tid, når du søger både uddannelse og visum i New Zealand.

Herunder kan du få svar på de typiske spørgsmål der kunne komme på hjerte under visumsøgningen til Australien:

Hvad er ”genuine intentions”?

Dette er en person, som har intention om at komme til New Zealand for midlertidigt at studere og så rejse tilbage til hjemlandet efter endt studie. For at møde dette krav skal du bevise, at du har en reel interesse i at gennemgå studiet, have gode nok sprogkundskaber til at klare studiet og samtidig have den rette uddannelsesmæssige baggrund for det studium, du ønsker at deltage i.

Du skal også have det finansielle på plads. Desuden skal du have intention om at overholde reglerne for visummet.

Der er flere faktorer at overveje, når man skal angive dette:

  • Hvilket land bor du i? Er der noget, som holder dig fra at rejse tilbage?

  • Vil uddannelse i New Zealand virkelig være til gavn for dig i fremtiden?

  • Andre forhold i dit liv, som har indflydelse.

Hvad er ”good character”?

Generelt vil det være, at du ikke er kriminel og ikke har tilbragt længere tid i fængsel. Hvis du har været i fængsel, kan du blive nægtet visum på grund af dette. I enkelte tilfælde vil du blive bedt om at vise en straffeattest.

Hvad er et ”godt fysisk helbred”?

Du skal være rask. Der kan blive stillet krav om, at du skal gennemgå en helbredsundersøgelse og få taget røntgenbilleder. Hvis du kommer ud for dette, skal det foretages hos en godkendt læge. Det er dog oftest tilfældet i lande hvor Tuberculosis diagnoser er hyppige. Dette tilfælde hænder dog sjældent for studerende fra Danmark.

Et studentervisum inkluderer ikke sundhedsforsikring. Alle studerende skal købe sundhedsforsikringen hjemmefra med start fra datoen man lander i New Zealand. En sundhedsforsikring kan ofte købes gennem universitetet eller fra forsikringsselskaber.

Må jeg arbejde, når jeg har et studievisum?

Ja, du må arbejde til en vis grænse. Med et visum for studerende kan du arbejde i op til 20 timer om ugen og på fuldtid i ferierne. Dette, hvis du studerer på fuldtid, og hvis uddannelsen er længere end 12 måneder.

I ferierne må du arbejde fuld tid. Deltidsarbejde kan være en god måde at betale for husleje og give dig lidt ekstra penge. Vær dog opmærksom på, at du først kan starte med at arbejde, når du har et skattekort og en bankkonto i en New Zealandsk bank. Bemærk, at du ikke må arbejde inden dit studium starter, heller ikke hvis du ankommer før studiestart.

Kan jeg studere på deltid og arbejde resten af tiden?

Nej, du skal studere på fuld tid for at kunne få et studievisum. Hvis du vil studere mindre end fuld tid, skal du have et andet visum, så er et Working Holiday-visum en bedre løsning i dette tilfælde.

Hvilken form for uddannelse skal jeg gå på?

Det kan være hvilken som helst uddannelse, så længe den er godkendt af de New Zealandske myndigheder for udenlandske studerende.

Jeg har ikke noget optagelsesbevis (CoE), kan jeg stadig ansøge?

Nej, du skal have et optagelsesbevis, Confirmation of Enrollment (CoE), før du kan ansøge. At søge om visum er et af de sidste skridt i processen for at komme til New Zealand og studere. Først skal du ansøge og optages på et universitet eller en uddannelsesinstitution i New Zealand. Du skal også bekræfte optagelsen skriftligt. Først når du har modtaget Confirmation of Enrollment fra universitet, kan du søge om visum.

Hvad koster et studentervisum til New Zealand?

Online ansøgningen til et studentervisum til Australien koster 330 New Zealandske Dollars. Det er værd at nævne, at du muligvis typisk er vant til at omregne fra Amerikanske Dollars, hvilket altså svarer til ca. 235 USD.

Nemmere end man lige gik og troede, ikk' også?

Studie i New Zealand?

Find din destination her

Det tager kun 2min
klik her
glæder du dig?

Få skabeloner til Study Abroad her.

Vi lover ikke at spamme dig. Vi er ikke fans af spam. Læs vores privatlivspolitik her.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.