Vejen til studievisum: USA

Ordet visum forbindes ofte som en uoverskuelig proces, men det er faktisk ikke så svært med den rette step-by-step guide, som du får foræret her.


Danske statsborgere skal blot et besøg på den amerikanske ambassade i København og inden blot udfylde ansøgningsfomularen DS-160 online på forhånd for at kunne få fat på et F-1 studievisum.

Det kan man få lov til at søge om online når man har fået optagelsesbrevet fra det amerikanske universitet, hvor et såkaldt “I-20” visumsdokument er vedhæftet. Lad dig ikke skræmme af formularnavnene, du kan blot huske de tre navne som:


I-20 = Billetten til at kunne søge om et F-1 studievisum online

DS-160 = Formularen man udfylder for at ansøge om et F-1 studievisum

F-1 = Studievisum til et semester i USA som du ansøger om på ambassadens hjemmeside

Step-by-step guide:

Vi er startet hårdt ud, men bare rolig, der er egentlig blot 5 "rough steps".


  1. Modtag I-20 dokumentet sammen med dit optagelsesbrev

  2. Gå ind på ambassadens hjemmeside og anvend DS-160 ansøgningsformularen

  3. Søg om F-1 visum

  4. Book et møde på den amerikanske ambassade i København

  5. Mød op på ambassaden med de rette dokumenter (overblik over dokumenter finder du længere nede i blogindlægget.


Hvad tager jeg med til interviewet på ambassaden?


Inden du læser videre er det vigtigt at understrege, at du ikke kan booke en tid på ambassaden før du har modtaget dit I-20 dokument. Derudover skal du være opmærksom på at adgang til den amerikanske ambassade i København minder om et security kontrol i lufthavnen, hvilket betyder at elektroniske apparater såsom en mobiltelefon, computer eller Ipad ikke er tilladt i bygningen.

Derfor er det vigtigt at du sørger for ikke at have disse genstande på dig inden du går ind, da ambassaden desværre ikke tilbyder et system ligesom på natklubber med garderoben og et nummer. Du kan se listen af hvad du ikke må tage med her.


Derudover skal du helst booke en tid i så god tid som muligt, da der ved visse tidspunkter kan være flere ugers ventetid på et interview. Sidst men ikke mindst, er det rart at vide, at når du endelig får en tid til et interview på ambassaden, så kom helst i god tid, da der kan være kø udenfor bygningen grundet security kontrol. Du vil for alt i verden ikke komme for sent til dit interview.


Til interviewet på ambassaden skal du medbringe:


  • Confirmation Page (med stregkode) for udfyldelse af online- ansøgningsformular DS-160


  • Printet kopi af bekræftelsen på din tid til interview


  • Kvitteringsnummer (CGI reference number) eller kvittering for betaling af MRV Fee (læs videre i indlægget). Som udgangspunkt står det angivet på din bekræftelse på din tid til interview, at du har betalt MRV fee.


  • Kvittering for betaling af SEVIS Fee (bliver uddybet i indlægget)



  • Gyldigt dansk pas med plads til visum (gyldig i den periode, du skal være af sted)


  • Et vellignende foto - se kravene her


  • Visumdokument (I-20) med din underskrift nederst, hvis du søger om F-1 visum.


  • Bevis for, at du har økonomisk baggrund for at kunne dække udgifterne i studieperioden, det vil sige det financial statement og/eller eventuelle bankbrev, du vedlagde din ansøgning til universitetet. Den medbragte dokumentation skal være forsynet med original underskrift fra banken. Kopier godkendes som udgangspunkt ikke.

Interviewet i sig selv tager ca. 15 min og du kan forvente at blive stillet basale spørgsmål omkring dit studieophold. Når interviewet er slut beholder de dit pas i nogle dage for, at de kan stemple visummet ind i passet, hvilket vil blive sendt med posten til din adresse.


Hvad koster det at få et studievisum til USA?


Kort sagt, er der to gebyrer i forbindelse med et studievisum til USA. Der er MRV fee og SEVIS fee. Igen, lad dig ikke skræmme af de ukendte gebyrnavne. Det er faktisk meget enkelt:


MRV fee = Selve gebyret for at ansøge om studievisum


SEVIS fee = Et gebyr der går til USAs Student and Exchange Visitor Program (SEVP)


Begge gebyrer SKAL betales inden dit interview på ambassaden og er ikke refunderbart ved afslag.

MRV fee koster 160 USD og betales som set i denne guide

SEVIS fee for et F-1 visum koster 350 USD og betales separat på SEVPs hjemmeside



Det praktiske om F-1 studievisum


Helt konkret kan du med et F-1 studievisum tage til USA 30 dage inden din studiestart, som er angivet på dit I-20 dokument. Drømmer du om at rejse rundt i USA efter din sidste eksamen er der gode nyheder. Dit F-1 studievisum er gyldigt i 60 dage efter slutdatoen på studieopholdet, som ligeledes står på dit I-20 dokument.


Inden du drager på visumsjagt er det vigtigt at pointere, at når dit studieophold er slut i USA, kan du ikke rejse ud af landet og tilbage på samme visum da dette termineres på trods af, at du har 60 dage til gode efter afslutning af studieopholdet. Derfor er det vigtigt at du ikke rejser ud af USA, hvis du planlægger at rejse i landet efterfølgende.

Skal du et smut til Danmark eller udlandet under studieperioden kan du tage din I-20 med på universitetets internationale kontor og få dem til at underskrive en “travel authorization” så du ikke kommer i klemme ved returrejse til USA.


Sidst men ikke mindst, kan du på et F-1 visum ikke have et arbejde i USA ved siden af studiet. Det er dog tilladt at arbejde ved siden af studiet, hvis man får et arbejde på netop det universitetet man læser på.

Ikke så slemt igen, vel? Husk på, dette er blot et step på vejen til det college-liv du hele dit liv har set på film. Hvis ikke du får oplevet det i dit liv nu, hvornår så?

Studieophold i USA?

Se hvilke universiteter i USA vi kan hjælpe dig afsted til

Det tager kun 2min
klik her
glæder du dig?

Få skabeloner til Study Abroad her.

Vi lover ikke at spamme dig. Vi er ikke fans af spam. Læs vores privatlivspolitik her.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.